I forlængelse af artiklen “Retten til indsigt kan blive afsindigt dyr, når folk vil se videoovervågning”, der findes linket nedenfor, har Datatilsynet, i forbindelse med en sag om indsigt i videoovervågning, fastslået, at manglende evne til at anonymisere andre folk, end den, der anmoder om indsigt i overvågning, ikke er et undtagelsesgrund. Datatilsynet har også endeligt fastslået, at enhver, der har videoovervågning, skal sikre de registreredes ret til at anmode om indsigt i optagelserne.
Det medfører, at de, der anvender videoovervågning, bør sikre sig, at de enten selv har både software og kundskaben til at sløre eller på anden vis anonymisere optagelserne. Alternativt må det anbefales, at overvågningsindehaveren sikrer sig, at de har en serviceyder, som er i stand til at gennemføre redigeringen for dem, så snart behovet opstår. Inden behovet for videoredigering opstår, bør det yderligere vurderes, om serviceyderen agerer som selvstændig dataansvarlig eller databehandler. Vurderingen vil bero på en konkret vurdering, men ofte vil serviceudbyderen behandle personoplysninger på vegne af den, der anmoder om redigeringen og være underlagt dennes instruks, hvilket taler for en databehandlerkonstruktion. I et sådant tilfælde skal en databehandleraftale ligeledes være på plads, forinden redigeringen finder sted.